Niveau op
1992 Forår i Heidelberg
| Forestillingerne | Handlingen | Medvirkende | Billeder |
| Også i
1992 fik sværhedsgraden en tand opad i forhold til foregående års stykke. Valget faldt
nemlig på operetten "Forår i Heidelberg", skrevet af Bruno Hardt
Warden og Fritz Löhner. Til operetten var det nødvendigt at få lavet helt nye
musik-partiturer til musikken.- Der fandtes kun en enkelt indspilning; og det endda kun
som uddrag af den i øvrigt meget smukke musik. På grund af stykkets
sværhedsgrad blev der hentet hjælp og vejledning udefra. |
|
| Stykket i 1992 bød på
gensyn med mange "gamle garvede" kræfter, men publikum kom også til at stifte
bekendtskab med nye ansigter. Operetten skulle opføres seks gange med premiere i pinsen, hvilket medførte, at operetten indgik som et led i den traditionsrige pinsefest i Thorning. Og man må sige, det var premiere-weekenden, der reddede årets spil. Omkring 500 mennesker kom og så stykket i det gode vejr, der var i pinseweekenden den 6.-7. juni. Dette tal blev desværre ikke overgået ved de efterfølgende |
fire forestillinger; en
onsdag aften, og de sidste tre den efterfølgende weekend. Ved disse forestillinger var
man heller ikke så heldige med vejret, ligesom en anden faktor spillede friluftsspillet
et puds; nemlig de indledende fodboldkampe ved EM-slutrunden i Sverige (som vi alle jo ved
Danmark vandt). Alt i alt var der dog en vis tilfredshed med årets forestillinger. Selv om tilskuertallet var lidt skuffende, havde de mennesker, opførelserne blev godt modtaget af publikum, der var en god stemning gennem hele forløbet og økonomisk hang det sammen. |
| Handlingen i stykket
foregår i foråret 1825 i Heidelberg omkring det meget berømte universitet, og floden
"Neckar". En rigtig god gammeldags eventyrkomedie med masser af sang, dans og
musik - gode og sjove roller, med en mængde kvikke replikker, fremført i farvestrålende
kostumer og flotte kulisser. Publikum fulgte de to studenter Max og Karls besværligheder med altid at mangle penge, stifte gæld med deraf følgende vanskeligheder. Dette forhindrer dem dog ikke i at forelske sig i det dejlige forår. |
Prinsessen besøger sammen med sin far, Hertugen af Hohenberg-Altringen, det berømte universitet i Heidelberg. Det Iykkedes senere prinsessen og hendes veninder at slippe væk sammen med studenterne, ned til Neckarens bred. Max forelsker sig i prinsessen, men værtshusholderen Veronika, som har mange penge til gode hos Max for hans og Karls svireture, har helt andre planer, og det viser sig da også, at der er truffet andre fremtidsplaner for prinsessen. |
