Forsiden
Niveau opPræsentation Spillet 2009 Sponsorer Tilbageblik Medvirkende Links
1989 En Søndag på Amager 1990 Styrmand Carlsens Flammer 1991 Sommer i Tyrol 1992 Forår i Heidelberg 1996 ingen forestilling 1997 Annie get your gun 1998 Mød mig på Cassiopeia 1999 My Fair Lady 2000 Vagabonderne på Bakkegården 2001 Røverne fra Rold 2002 Sommer i Tyrol 2003 Der Brænder en Ild 2004 Styrmand Carlsens Flammer 2005 Tre Små Piger 2006 Folk og røvere i Kardemomme By 2007 Pippi 2008 Landmandsliv


|
Jubilæumsspillet
1999, "My Fair Lady"
| Musik: |
Frederick Loewe |
| Tekst: |
Alan Jay Lerner |
| Dansk tekst: |
Holger Bech og Arvid Müller |
| Instruktion: |
Erling Prang |
| Danseinstruktør: |
Jacqueline Christensen |
| Korarrangement: |
Lene Henriksen |
| Musikarrangement: |
Allan Morrel |
| Sufflør: |
Birgit M. Andersen |
| Scenografi: |
Tage Bjerring |
| Baseret på Bernard Shaw's skuespil
"Pygmalion" og Gabriel Pascal's film af samme navn. |
Til toppen |
 |
Forestillingerne
I
anledning af jubilæumsåret for Thorningegnens Friluftsspil, blev alle sejl sat til i
bestræbelserne på at give årets spil lige det ekstra pift, der gerne skulle gøre netop
denne opførelse til et af dem, som huskes.
Derfor var det med stor tilfredshed, amatørsceneudvalget
havde erhvervet rettighederne til opførelsen af "My Fair Lady", vel nok en af
de største udfordringer, de medvirkende har været stillet overfor i friluftspillenes
historie.
Foråret kunne i anledning af jubilæumsspillet også byde på
andre aktiviteter, der var med til at skabe en god festspil-stemning op til premieren i
begyndelsen af juni.
F.eks. var der arrangeret udstillinger på Frederiks og Kjellerup Biblioteker. |
Bageren og slagteren
introducerede henholdsvis Eliza-brød og Higgins-pølse, hvoraf en del af overskudet gik
til friluftsspillet. Premiereforestillingen var Grundlovsdag lørdag den 5. juni. I
anledning af 10-års jubilæet blev der afholdt en reception umiddelbart før
forestillingen. Desværre var forestillingerne plaget af meget ustadigt
vejr. Det regnede mere eller mindre under alle forestillingerne, undtaget de to sidste. En
af forestillingerne måtte endda aflyses p.g.a. for meget regn.
Den sidste weekend blev vejret godt og publikum kom i pænt antal. Det kunne dog
ikke nå at skabe balance i tingene, så årets friluftsspil gav et negativt økonomisk
resultat.
|
Til toppen
| Det
var historien om Pygmalion, Bernard Shaw havde i tankerne, da han i 1912 skrev skuespillet
af sammen navn. Pygmalion var en cypriotisk sagnkonge fra Kypros. Denne forelskede sig i
en kvindestatue han selv havde udskåret i elfenben. Pygmalion havde ikke høje tanker om
kvinder, og havde bestemt ikke tænkt at gifte sig. Han blev imidlertid så forelsket i
sit eget kunstværk, at han bad kærlighedsgudinden Afrodite om at skænke sig en hustru
magen til. Afrodite blev bevæget af hans kærlighed, og gav statuen liv med ordene: Bliv
kvinde og gør Pygmalion lykkelig. Men glem aldrig, at du er hans drøm.
At Berhard Shaws Pygmalion overhovet blev omdannet til en musical skyldes den
ungarskfødte filmproducent Gabriel Pascal. Bernhard Shaw var indædt modstander af, at
der skulle sættes musik til hans skuespil og afslog alle anmodninger om noget sådant.
Men da han døde 94 år gammel i 1950 arbejdede Pascal videre med planerne om at omdanne
pygmalion til en musical. Det lykkedes ham at erhverve option på rettighederne for to
år, og få Alan Jay Lerner og Frederick Loewe gjort interesseret i planerne. Lerner og
Loewe kunne ikke få hold på historien og gav til sidst op. Det lykkedes ikke for Pascal
at få andre til at udføre opgaven. Han døde i 1954 uden at se sin drøm om en musical
bygget over Pygmalion gå i opfyldelse.
Efter at være gået fra hinanden i en periode genoptog Lerner og Loewe samarbejdet, og
denne gang lykkedes det. Pygmalion blev omskrevet til musicalen "My Fair Lady.
Forestillingen havde urpremiere d. 15. marts 1956 på Mark Hallinger Theatre i New York og
blev en tordnende succes. Den spillede |
uafbrudt
2.717 gange på samme teater. Rex Harrison og Julie Andrews havde hovedrollerne. I 1958
drog de to til London og udfyldte de samme roller i en engelsk opsætning af My Fair
Lady", til publikums store begejstring. My Fair Lady" er måske den
allermest spillede forestilling i hele verden, og har nu også fundet vej til
amatørscenen i Thorning.
Komponisten
Komponisten Frederick Loewe (født 10/6 1904) stammer fra Østrig, er opvokset i Berlin,
og i midten af 1920-erne rejste han til New York for at blive komponist.
Amerikanerne brød sig ikke så meget om tyske slagere, så det var først i 1937, at
Loewe fik sit gennembrud med Salute to spring. Hans næste komposition Great Lady i 1938
blev ingen succes på Broadway.
Det var først da han indgik samarbejdede med tekstforfatteren Alan Jay Lerner, at
successen kom.
I 1947 Brigadoon, i 1951 Paint your wagon, i 1956 den største succes My Fair Lady, og i
1960 endnu en succes Camelot.
Første danske version
Aage Stentoft og teaterforlæggeren Lars Schmidt gik i kompagniskab om at importere den
amerikanske succes-musical "My Fair Lady". Holger Bech og Arvid Müller stod for
dansk oversættelsen.
Gerda Gilbo spillede Eliza, Mogens Wieth spillede professor Higgins, Osvald Helmuth
spillede skraldemand Doolittle og Preben Uglebjerg var den uheldige bejler Freddy.
|
Til
toppen
My
Fair Lady" er historien om sprogforskeren professor Higgins, der ved et
tilfælde kommer til at lytte til blomsterpigen Eliza Doolittles forfærdelige
sprog, da en ung mand, under forsøget på at praje en taxa, uforvarende skubber hende
omkuld så blomsterbuketterne spredes på gaden. Et større opbud af mennesker strømmer
til og den megen udveksling af meninger medfører, at Professor Higgins i sin iver efter
at stedfæste forskellige dialekter i menneskemængden indgår et væddemål med oberst
Pickering om, at han kan forvandle Eliza til en overklasse-lady.
Han påstår, at han i løbet af et halvt år kan lære
blomsterpigen hende at blive en fornem dame med et smukt sprog, der oven i købet bliver i
stand til at tænke selvstændigt og få manerer, så hun kan begå sig ved hoffet på
Buckingham Palace. Publikum følger nu bestræbelserne på at lære Eliza de fine
manerer.
Skraldemanden Alfred P. Doolittle er far til
Eliza. |
Han
blander sig på et tidspunkt i foretagendet. Ikke fordi han har noget imod, det der
foregår hos professor Higgins, men mere et forsøg på at slå mønt af begivenhederne.
Disse tager dog en helt anden drejning for den gode skraldemand, end han havde forestillet
sig. Han ender med at blive en holden mand og skal derfor giftes, hvilket han ikke er helt
tilfreds med. Publikum følger begivenhedernes gang hos professor Higgins, på gaden i
London, på galopbanen i Ascot og til bal i ambassaden.
Handlingen finder sted i London i 1922. Forestillingens figurer og dialoger er
både sjove og humørfyldte. Aktørernes flotte kostumer kommer til sin ret, når de
klangfulde og iørefaldende sange fremføres på scenen. De mest populære sange er nok
En snegl på vejen, Alfred skal giftes nu til morgen, Jeg
kunne danse nu, Den vej hvor du bor og Vidunderfuldt. |
Til toppen
Titel |
Synges af |
| Hvorfor kan folk dog ikke tale sproget rent? |
Higgins |
| Vidunderfuldt! |
Eliza og gadesælgere |
| Med lidt lykke og lidt held |
Doolittle, Harry og Jamie |
| Men kommer kvinden i mit liv? |
Higgins |
| Bare vent Henry Higgins! |
Eliza |
| Åh professor Higgins |
Tjenestefolkene |
| En snegl pa vej'n |
Eliza, Higgins og Pickering |
| Jeg kunne danse nu! |
Eliza, Mrs. Pierce og pigerne |
| Ascot-gavotte |
Væddeløbsgæsterne |
| Den vej hvor du bor |
Freddy |
| De gjord' det! |
Pickering, Higgins og tjenestefolkene |
| Vis det! |
Eliza |
| Alfred skal giftes nu til morgen |
Doolittle, Harry, Jamie og vennerne |
| Hvorfor er kvinder ikke som mænd? |
Higgins og Pickering |
| Uden Dem! |
Eliza |
| Jeg havde vænnet mig til alt |
Higgins |
| Finale |
Alle medvirkende |
Til toppen
Billeder
Du kan klikke på billedbeskrivelsen til venstre eller det lille billede til
højre for at se det pågældende billede i stort format. Klik derefter på "tilbage
til My Fair Lady-siden" for at komme retur hertil.
Alle billeder, undtagen det sidste (alle medvirkende) er fra premieredagen,
Grundlovsdag den 5. juni 1999.
Til toppen
|
|