masks2.gif (5128 bytes) tef.gif (1885 bytes)

Forsiden
1989 En Søndag på Amager
1990 Styrmand Carlsens Flammer
1991 Sommer i Tyrol
1992 Forår i Heidelberg
1996 ingen forestilling
1997 Annie get your gun
1998 Mød mig på Cassiopeia
1999 My Fair Lady
2000 Vagabonderne på Bakkegården
2001 Røverne fra Rold
2002 Sommer i Tyrol
2003 Der Brænder en Ild
2004 Styrmand Carlsens Flammer
2005 Tre Små Piger
2006 Folk og røvere i Kardemomme By
2007 Pippi
2008 Landmandsliv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friluftsspillet 2001 "Røverne fra Rold"

På denne  og underliggende sider:
Årets spil
Øvedag på skolen
Første øvedag på friluftsscenen
Nyt fra PR-udvalget
Billeder fra øvedagen 29/4
Billeder fra første udendørs øvedag

Seneste billeder

Thorningegnens Friluftsspil klar med årets spil

Thorningegnens Friluftsspil har i 2001 opført Røverne fra Rold skrevet af Axel Frische og Flemming Lynge. Sangene er skrevet af Hans Hartvig Seedorf og Niels Clemmensen har skrevet musikken.

Det er et romantisk røverspil med poesi, kærlighed og et væld af morsomme replikker og situationer. En rigtig god dansk Robin Hood historie om røverne fra Rold.

Ifølge gamle sagn boede der en del røvere på et røverslot ved navn Egholm i Rold Skov helt 

tilbage til 1300-tallet, da Dronning Margrethe den 1. regerede. Konge og adel var meget rige, hvorimod almuen var meget fattige. Måske var tyveri og røveri den eneste mulighed for at få mad på bordet.

Tidligere års instruktør Erling Prang overlod instruktionen til Ejvind Nielsen, som i mange år har været en af de bærende kræfter på scenen. Ejvind prøvede for første gang rollen som  instruktør i samarbejde med Lene Henriksen, der instruerede kor og dans. Allan Morrel og arrangerede musikken i lighed med de seneste år.


Øvedag:
Søndag den 29. april blev der afholdt øvedag. Dagen startede med fælles morgenkaffe, fællessang og nogle ord fra instruktør Ejvind Nielsen om dagens program.

Så blev der øvet sang og dans i gymnastiksalen ved Lene Henriksen.
Orkesteret spillede og akkompagnerede solosangene efter tur.

Alt imens skulle skuespillerne ned i kælderen til Kostumierne Ellen Bøgelund Madsen og Grethe Kristensen og prøve kostume og have taget mål.

Efter frokosten gik man så i gang med at gennemspille hele stykket i sin helhed, med orketeret. Det var første gang det blev prøvet.

Se billeder fra dagen her.


Til toppen


Øvning på friluftsscenen

Søndag den 6. maj klokken 12 gik startskudet til den udendørs øvning. Det føles mere "ægte" at fremføre replikkerne og dansene på friluftsscenen fremfor i sanglokalet eller i gymnastiksalen. Det var tydeligt, at skuespillerne var mere motiverede for at give den "lige en ekstra tand". Men det er også nødvendigt, da der skal lægges noget mere i stemmen ude under åben himmel, for at det kan høres ud over scenekanten. Og det vil først være tæt på premieren, lydanlægget tages i brug.
Se billeder fra dagen her.

Til toppen

Røverstuen i Rold

I Rebild - lige overfor kursuscentret - ligger restauranten Røverstuen. Hver torsdag og fredag er der røveraften, hvor nogle fra RØVERLAUGET kommer og underholder med historier om røverne fra Rold. Man kan også komme ud for at de røver ens øl eller vin osv. Det siges, at være meget underholdende.

Restauranten arrangerer også røverlejre i Rold Skov, hvor maden serveres i jerngryde over åben ild, eller der serveres spidsteget vildsvin garneret med øksekast, bueskydning og langsavning.

Røverstuens tlf. 98 39 27 11. Hvis nogen prøver det af, så vil PR-udvalget gerne høre om oplevelsen.



Røverlauget

I Rebild og omegn har 13 personer lavet et røverlaug. De underholder til fester mv. De arrangerer også udflugter i Roldskov hvor deltagerne går en tur rundt i skoven / bakkerne. Pludselig på et aftalt sted (kun 1 person kender stedet) stormer røverne frem

og overfalder deltagerne, og røver deres smykker, penge osv. Dog ikke kameraet. Måske binder de en eller to til et træ.

Hvis nogen har lyst til at prøve det, så kontakt Arne Jensen, Lindenborgvej 42, 9260 Gistrup, og er der nogen, der tør prøve det af, så vil PR-udvalget gerne høre om oplevelsen.

 

Til toppen