Thorning Friluftsspil indbyder virksomheder i Silkeborg og omegn til Erhvervs - arrangement. 

Torsdag den 31. maj 2018 kl. 16 i Thorning Forsamlingshus, Blichersvej 35, 8620 Kjellerup.

 

GÆSTETALERE:

KULTURMINISTER METTE BOCK

og

FOLKETINGSMEDLEM KARINA DUE

 

 Gratis deltagelse - Max 2 personer fra samme virksomhed.

T I L M E L D I N G - NY FRIST - senest 28. maj 2018 - HER

Dagens Program
15.30 Dørene åbner – kom i god tid.
16.00 Velkomst samt information om Friluftspil og erhvervsliv – Stefan Mäkinen
16.10 Netværksmøde over kaffen
16.40 Musikalsk indslag
17.00 Rundvisning i Friluftsspillets faciliteter
17.30 Kulturminister Mette Bock taler om kultur og erhvervsliv
17.50 Folketingsmedlem Karina Due fortæller om sin oplevelse af hverdagen på Borgen
18.10 Eventuelle spørgsmål til minister og folketingsmedlem.
18.30 Pølser og fadbamser ved Friluftsscenen.
19.00 Grease musical – forpremiere – Mette Bock byder velkommen på scenen
21.30 Arrangementet er slut.

Borgmester Steen Vindum og folketingspolitikerne Kristian Pihl Lorentsen havde sagt ja til at deltage i hele mødet, men har desværre været nødt til at melde afbud.

Hvad får virksomhederne?
Du får et værdifuldt netværk, inspirerende oplæg fra toppolitikere, lækker grillpølse, fadbamse og en oplevelse med musicalen ”Grease”, når Thorning Friluftsspil igen åbner dørene til en inspirerende eftermiddag og aften.

Praktisk information for deltagerne:
HUSK visitkort. Vi udleverer konferenceskilt.
Der bliver taget billeder til forskellige medier. Hvis man ikke ønsker at være en del af det, bedes man sige til på selve dagen. Vi har inviteret pressen til at deltage.
Parkering ved Thorninghallen, Over Kærsholm Vej 9, 8620 Kjellerup (lige overfor forsamlingshuset).

Hvorfor gør vi det?
Du får mulighed for at skabe nye netværksrelationer, hvilket flere havde glæde af sidste år. Friluftsspillet ønsker at sætte fokus på Friluftsspillet og Thorningegnen samt at skabe flere netværksrelationer mellem erhvervslivet, os og lokalsamfundet.

Vi synes, at vi har noget at vise frem - både erhvervsmæssigt og kulturelt. Vi har en masse borgere, som gør en kæmpeindsats for, at byen fortsat skal være attraktiv. Byen ligger på Hærvejen, hvilket giver forskellige udviklingsmuligheder.

Vi ønsker fortsat at kunne tiltrække unge familier til egnen, således, at vi kan bevare vores folkeskole til og med 9. klasse, børnehave og adskillige dagplejepladser. Endvidere har vi en stor idrætshal, som sandsynligvis udvides med en hal nr. to indenfor få år, en progressiv bager og SPAR-købmand, et stort erhvervscenter og et erhvervsområde med bl.a. en stærkt ekspanderende pepperonifabrik, Restaurant ”Mads Doss”, en engageret spejdertrop, en proaktiv præst, et velbesøgt Hærvejsherberg, fælles foreningsblad ” Blichfang ” for 29 lokale foreninger, Thorning Idrætsforening / HT-87, Museum Silkeborg – Blicheregnen og i øvrigt et særdeles aktivt foreningsliv.

Hvem er vi?
Thorning Friluftsspil er et amatørteater etableret i 1989. Vi er Danmarks hyggeligste Friluftsspil med plads til 585 publikummer ved hver af de årlige syv forestillinger. Friluftsscenen ligger i Fredskoven bag Forsamlingshuset i Thorning – en landsby med ca. 1000 indbyggere. Byen ligger midt i Jylland mellem Randers, Silkeborg, Herning og Viborg i den nordlige ende af Silkeborg Kommune.

160 frivillige er involveret i teaterproduktionens mange funktioner - så som skuespillere, dansere, sangere, musikere, scenebyggere, kostumesyersker, sminkører, teknikere, PR-hold, billetsælgere, kiosksælgere samt naturligvis bestyrelse.

Vi har hele tiden fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten af forestillingerne. Ambitionerne er store for at servicere publikum på bedste vis og levere en seværdig forestilling. Siden 2006 er kvaliteten højnet med professionel instruktør, koreograf, kapelmester og korledere, og vi modtager fine og rosende anmeldelser fra publikum og pressen. De sidste par års dårlige vejr har givet dalende besøgstal, hvilket naturligvis sætter sine spor i økonomien.

Parkering ved Thorning Hallen

Læs presseartikel af 5/4 2018.

DE BAKKER OP OM PROJEKET:

Thorning Friluftsspil Erhversdag 31 maj 2018