1998 Mød mig på Cassiopeia
Efter de to første forestillinger i premiere-weekenden, hvor vejret havde været koldt, vådt og gråt, tegnede det til at blive et rent katastrofeår, hvad publikumstilstrømning angår.
Men til de efterfølgende forestillinger vendte vejret heldigvis til det lidt mere tålelige, og reddede derved årets musical; "kun" 400 færre publikummer end i 1997, som jo var rekordåret.
Og hvilket publikum og hvilken forestilling.
På scenen kunne publikum møde både nye og gamle kendte ansigter i de forskellige roller.
Det var ungdommen der havde taget over i hovedrollerne, mens de "gamle" garvede kræfter indtog pladserne på de mindre, men ofte finurlige roller. Alle medvirkende var således med til at give forestillingen liv, fest og kulør. Aktørerne på scenen blev understøttet af det fem mands m/k store orkester.
De flotte præstationer blev da også belønnet af publikum med taktfaste bifald efter de tre timers forestilling.
Og som sædvanlig var der lidt ekstra i godteposen ved den sidste forestilling. Som f.eks. da flyverløjtnant Harry i skikkelse af Brian Christophersen tog et whiskeyglas ud af hånden på komponisten John Berger (Kenneth Nielsen) og måtte erfare, at det nu, i modsætning til de tidligere forestillingers æblemost, var ægte whiskey.
Stykkets historie og handling
Det fortælles, at ideen til denne, på alle måder danske musical, var Børge Müller's, og at han fik den under sit ufrivillige ophold som flygtning i Sverige under krigen. Efter krigen arbejdede han sammen med Kaj Normann Andersen om musik og sangtekster. Senere kom Flemming Lynge med i samarbejdet. Dette samarbejde mellem de tre, resulterede i filmen hvor bl.a. Bodil Kjæer sås som musikkens muse Polyhymnia, og Poul Reichardt spillede flyverløjtnanten Harry. Filmen havde premiere i 1951 .
Amatørscenen i Thorning havde i 1998 den store glæde og fornøjelse at tage publikum med på dette musikalske eventyr, som "Mød mig pa Cassiopeia" er. De eviggyldige og iørefaldende melodier af den "stedsegrønne" komponist Kai Normann Andersen bliver man aldrig træt af at høre. Der er sagt om Kai Normann Andersen at han er vor tids H.C. Lumbye, og Dammarks Irving Berlin.
Derimod er ingen på den tid, eller senere danske komponister, nogensinde blevet kaldt: "Den ny Kai Normann Andersen".
Handlingen er en letfordøjelig og velkomponeret sammenkogt ret, bestående af lige dele kærlighed, jalousi, forvekslinger, en truende fiasko og - takket være himmelske magter fra Olympen - en happy end, der er så eventyrlig at "guderne må sig forbarme". Det altafgørende krydderi og kalorietilskud i "Mød mig pa Cassiopeia" er sangene: Børge Müllers sangtekster og Kai Normann Andersens musik.
Se galleriet fra 1998:
