masks2.gif (5128 bytes)

tef2.gif (1988 bytes)

Forsiden

Medvirkende

 

 

 
Martin S. Berthelsen
Alder: 48 år
Funktion(er): Skuespiller
Rolle(r): Lille John

Bosat i Vejerslev nær Thorsø. Jeg begyndte at spille skuespil i 2000 på Busbjerg. Her har jeg været med i ”Den gamle guld”; ”Jens Langkniv”; ”Skatteøen” og senest ”Vinden i Piletræerne”. I 2001 var jeg med en enkelt gang i Randers Musical kompagni i ”South Pacific” I 2001 kom en ny instruktør til Busbjerg fra Holstebro, og i 2003 var jeg med første gang i Holstebro Festspil og Musikteatret Holstebro. Her har jeg været på scenen i: CHESS; The Scarlet Pimpernel; Dyrene fra Hakkebakkeskoven, CABARET, Vinden i Piletræerne, AIDA, CATS, Les Miserables, The Producers og Miss Saigon. Jeg har også været aktiv bag scenen i RENT, The Wall og Baronessen fra Benzintanken. Jeg sidder i bestyrelsen for Holstebro Festspil, er ansvarlig for Holstebro Festspil´s hjemmeside, og er ansvarlig for den praktiske afvikling af audition. Jeg er uddannet agronom, og har i 20 år arbejdet som svineproduktionskonsulent. Ud over at spille skuespil, har jeg stor interesse for at lave kryddersnaps, fotograferer, læse bøger, fiske og bage kransekage. Jeg har for år tilbage været og se forestillinger i Thorning, men egentlig aldrig tænkt på at være med. Da mine meget gode venner Ulla Häll, som er scenograf i Thorning og hendes mand Michael Nielsen, fortalte om hvor godt det var, så måtte jeg ud og se Ronja Røverdatter: Det var en fantastisk flot forestilling. Da jeg så hørte, at der skulle spilles Robin Hood, så var der ingen tvivl om at audition skulle prøves. Jeg har så været så heldig, at få en rolle, og jeg glæder mig rigtig meget til, at få det her til at lykkedes, sammen med en masse dejlige, venlige, engagerede og inspirerende mennesker.