VI BLEV BLANDT DE 3 - 7 BEDSTE PLACEREDE - DET GAV OS EN PRIS PÅ 20.000 KR.

Årets Forening Tusinde tak til alle jer, som stemte på Thorning Friluftsspil og sendte de mange flotte og rosende kommentarer med. Det varmer vore frivillige hjerter og ”holder os lokale kørende”

Meget stor tak til Go´on for at støtte de lokale foreninger. Det er næsten ikke til at få armene ned.

Go´on gav denne begrundelse: ”Med baggrund i ønsket om at understøtte aktiviteter, der styrker sammenhængskraften i lokalområdet og som aktiverer borgere på tværs af alle aldre, køn og etnicitet har juryen bedømt de mange spændende ansøgninger. De 17 nominerede foreninger har hver på deres vis bidraget til at tegne et billede af den mangfoldighed, der kendetegner det danske foreningsliv. Ud over at styrke sammenhængskraften i lokalområdet har juryen har i sin votering i særlig grad vægtet, hvordan den udvalgte forening formår, at aktivere borgerne, om den udfordrer de etablerede foreninger og hvor bredt den favner.”

Christian S. Funch havde indstillet Friluftsspil som Årets Forening 2017 med denne indstilling: Thorning Friluftsspil er et lille hyggeligt friluftsspil i den midtjyske by Thorning, der har 1.000 indbyggere. Hver år opsættes en udendørs forestilling på scenen bag forsamlingshuset, der i de mest besøgte år bliver gæstet af 3.000 - 4.000 tilskuere i alt fordelt på de 7 forestillinger der normalt afvikles hen over den første uge i juni. Thorning Friluftsspils historie går næsten 30 år tilbage i tiden, og hele området omkring scenen er udviklet og udbygget gennem årene. I de seneste 10 år er det kunstneriske niveau hævet ved at bruge professionel instruktør og orkesterleder. Alle øvrige i alt 150 medvirkende foran på og bag scenen er frivillige, og friluftsspillet bliver derfor et socialt samlingspunkt for mange forskellige mennesker, som her brænder for den samme sag.

At drive friluftsteater uden tilskud er en stor udfordring, og der lægges hvert år stramme budgetter for at sikre, at økonomien render rundt. En nominering som årets forening, vil give mulighed for at etablere ekstra råderum i budgetterne, og mulighed for at lave en eller flere af de ekstraordinære investeringer, som hvert år bliver udtænkt af en af de mange initiativrige hjælpere, men som ofte må vente i flere år med at komme på budgettet. Derfor stemmer jeg på Thorning Friluftsspil. Fordi alle de mange frivillige fortjener en håndsrækning! - Christian Schiellerup Funch Friluftsspillet takker Christian for det flotte initiativ. Go´on støtter de lokale – De lokale støtter også Go´on · bestilling af brændstofkort.

Fakta om konkurrencen Go´on yder økonomisk støtte til vinderen af Årets Forening 2017 med 150.000 kr. og de 16 næste lokale foreninger med henholdsvis 50.000, 20.000 kr. eller 10.000 kr. Man kan læse mere om konkurrencen på www.støtdelokale.nu/forening

Læs også om prisoverrækkelsen