masks2.gif (5128 bytes) tef.gif (1885 bytes)
Forsiden

Præsentation
Billetter
Spillet 2008
Sponsorer
Tilbageblik
Medvirkende
Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Thorning Skuespillet Professionelle amatører
Initiativpris Andre arrangementer

Thorning

Thorning er en mindre by i Midtjylland med ca. 1000 beboere. Egnen kaldes Blicheregnen, da digteren St. Steensen Blicher var præst i Thorning i nogle år - flere af personerne i Blichers værker var lokale; f.eks. Mads Doss og Mett' Kølvrå.

Thorning og omegn er absolut et besøg værd; besøg f.eks. Blicheregnens Museum, Grathe Stenen eller Kong Knaps Dige.

map3.gif (8229 bytes)

Skuespillet

Traditionen for skuespil på egnen er gammel - helt tilbage til starten af dette århundrede, er der blevet spillet dilettant i Thorning Forsamlingshus. I mange år optrådte en kreds af aktører fra Thorning og omegn i "E' Bindstouw" på midtjysk dialekt med deres Blicherhistorier. Det blev til mange opførelser rundt omkring i landet i 1930-erne og igen op gennem 1970-erne og først i 80 erne. Der er også blevet opført adskillige lokalrevyer, cabaret og friluftsspil i Thorning gennem årene.

I 1982 startede amatørscenen. Dette skete på baggrund af et ønske om at udvikle skuespilleriet, sceneteknikken, kostumer, musikken osv, og sætte det hele mere i system.

Målet var og er at højne kvaliteten i forestillingerne. Der blev nu også brugt meget mere tid og energi på planlægning og opsætning af forestillingerne. Mange flere personer blev involveret, ligesom professionelle skuespillere og dansere blev engageret til at lave kurser.

Thorningegnens Friluftsspil startede i sin nuværende form i 1989. Der er en ny opsætning hvert år i juni måned med ca. 100 mennesker involveret i alt. Genren er operetter og musicals. Efterhånden er kredsen af deltagere udvidet fra lokalområdet Thorning, til at komme fra hele Kjellerup kommune, samt nabokommunerne.

Til toppen


friluftsscenen.jpg (18528 bytes)
Indgang til friluftsscenen

scenen, vinter.jpg (484482 bytes)
Friluftsscenen med musikhuset i det tidlige forår

"Professionelle amatører"

Thorningegnens Friluftsspil er kendetegnende på flere punkter. Et godt socialt samvær vægtes højt, samtidigt med den målrettede indsats for at lave en kvalitetsforestilling. Derfor søges hele familien involveret, således at far og to børn eksempelvis er på scenen, medens mor sminker, er i PR-gruppen eller syr kostumer.

Aktørerne i Thorningegnens Friluftsspil er efterhånden også efterspurgt til underholdning ved familiefester, firmafester, møder, foreningsfester m.v.

Alle deltager på lige fod, og ingen modtager nogen form for vederlag eller løn for indsatsen, uanset opgave. Det er bl.a. med til at styrke sammenholdet, og understrege at Thorningegnens Friluftsspil er amatørteater, selv om der ind imellem eksempelvis optræder musikere med en professionel baggrund.

Til toppen


Andre arrangementer

Sideløbende med alle forberedelser bliver nogle af aktørerne i friluftsspillet ofte forespurgt, om at   optræde ved forskellige arrangementer, sammenkomster, generalforsamlinger, jubilæer m.v. med en buket af sange fra igangværende og tidligere operetter og musicals Oplysninger om arrangement og pris kan fås hos:

Søren Nøhr Nielsen, tlf.  86884458 / 21485258, klik for e-post

Til toppen


Unibanks initiativpris 1996

Thorningegnens Friluftsspil fik på et aktionærmøde i Unibank Thorning/Kjellerup i februar 1996 tildelt Unibanks initiativpris på 7500 kroner. Den smittende teaterglæde og de populære friluftsspil, som amatørscenen står for, blev blandt andet nævnt som begrundelse for hæderen.

Morten Iversen fra Initiativudvalget i Unibank stod for at uddele prisen, der hvert år gives til personer, der har gjort en indsats for idræt, kultur eller humanitære aktiviteter i Thorning / Kjellerup  området.

"Thorningegnens Friluftsspil er kendt langt omkring og nyder stor anerkendelse. Af en

 

amatørscene at være prises den høje kunsteriske standard, og den glæde og begejstring, som I udviser ved hvert års spil, smitter af på mange mennesker. Vi har brug for mennesker som jer, der går helhjertet ind i en sag", sagde han blandt andet og roste også det sammenhold og sociale samvær, der er kendetegnende blandt de mange medvirkende.

De fremmødte repræsentanter for Thorningegnens Friluftsspil kvitterede for prisen ved at fremføre uddrag fra nogle af de forestillinger, der været opført gennem de seneste år. Bland andet sange fra "Landmandsliv", "Sommer i Tyrol" og "Farinelli".

initiativpris.jpg (370864 bytes) Mellem Unibanks filialdirektør Johannes Molbech (t.v.) og formand for initiativprisudvalget, nuværende borgmester Hans Jørgen Hørning (t.h.) ses fra venstre Erling prang, Else Døssing, Lisbeth Philipsen, Ejvind Nielsen, Kristian Holm, Birgit Andersen, Inger Marie Thomsen og Dorte Prang.

Foto: Preben Baltzer, Midtjyllands Avis

Til toppen