masks2.gif (5128 bytes) tef.gif (1885 bytes)

Forsiden

Niveau op

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressemeddelelse

 

  Robin Hood
den ikke lovløse

Mon ikke de fleste kender historien om den gæve, kvikke og muntre fyr i Sherwoodskoven – Robin Hood – den lovløse, der tog fra de rige og gav til de fattige. Men det er nok ikke så mange, der kender de vittige og meget aktuelle Brødrene Prices version af historien. Deres enormt morsomme og til tider gakkede teaterforestilling kan fra 5. juni opleves på Friluftsscenen i Thorning.
Hovedrollen som Robin spilles af den 22 årige jurastuderende Rasmus Fossing, som er opvokset i Silkeborg. Rasmus er i lighed med Robin Hood en rask ungersvend, der gerne tager udfordringer op. Det er dog ikke mod sheriffens folk; men i form af både guitar- og klaverspil samt sang. Den helt store udfordring er dog, når han til efteråret deltager i Berlin Maraton, hvor han skal stå distancen på 42,2 km. Selvom Rasmus har mange lighedspunkter med Robin; så er han dog ikke lovløs,, da han dagligt slæber rundt på Karnovs tykke lovsamling i forbindelse med sit jurastudium – for at bruge et ordspil á la Prices.
Rasmus er heller ikke uerfaren i skuespillets kunst, da han har medvirket i utallige teaterstykker i Silkeborg og omegn og i Vilhelmsborg Festspil i Århus. Thorningegnens Friluftsspil opfører stykket 7 gange fra den 5. til den 13. juni.


Til toppen