Midt om natten
Thorningegnens Friluftsspil glæder sig over i 2011, at
kunne præsentere forestillingen Midt om natten i Tina Kruse Andersens
version.
Det er også den udgave der i sin tid blev opsat på Odense Teater.
Handlingen:
Midt om Natten handler om de to BZ'ere Benny og Arnold,
der har til huse i en forladt ejendom på Stenbroen i det indre
København.
De to blodbrødre er et par sorgløse venner, der ernærer sig ved
forefaldende måneskinsarbejde og hashhandel. De lever fra dag til dag og
håber hver aften at få i morgen med.
Ordensmagten kan ikke leve med, at de unge har bosat sig i et forladt
hus, og gasser dem ud.
Under kampen springer den bindegale Spacy ud af vinduet og kommer slemt
til skade.
Benny og Arnold opretter herefter i fællesskab med nogle andre unge
BZ´ere, deres egen hyggelige minifristad Haveje ved Sydhavnen.
I Haveje er der plads til alle - også den subsistensløse Tusindfryd.
Havaje bliver imidlertid en torn i øjet på borgerlige politikere og
forretningsinteresser, og justitsminister Buhman forlanger, at Haveje
skal nedlægges.
Da Havejes beboere får problemer med en rockergruppe og Benny og Arnold
forelsker sig i den samme pige, købmandens smukke datter Susan
Himmelblå, bliver deres venskab sat på en hård prøve.
Dramaet Midt om Natten er fra 1984 og skrevet af Erik Balling med musik
af Kim Larsen, og indeholder en bunke af de gode gamle Larsen numre,
såsom Blip-Båt, Joanna, Papirklip, Susan Himmelblå, Nanna med den røde
mund og selvfølgelig Midt om natten og Haveje.
Vil du være med på holdet?
Thorningegnens Friluftsspil startede i sin nuværende
form i 1989.
Genen er operetter og musicals, og sammen med den professionelle
instruktør og musikalske ledelse, er cirka 150 aktive amatører på og
omkring scenen med til at skabe en festlig og seværdig forestilling.
Det sociale samvær vægtes højt for alle grupper.
Det skal være sjovt at være med i friluftsspillet, og publikum skal
kunne se, at vi laver teater fordi vi kan lide det.
Kunne du tænke dig at medvirke i Midt om natten, kan du allerede nu
sende en mail til
audition@thorning.com indeholdende dit navn, alder, højde,
sceneerfaring, emailadresse og telefonnummer.
Vi vil så kontakte dig når datoen for audition er endeligt fastsat.
Auditionen ligger normalt i slutningen af november/starten af december.
Er du interesseret i at modtage vores nyhedsbrev, kan du sende en mail
til
nyhedsbrev@thorning.com med emnet ”TILMELD”.
Vi glæder os til at se dig til Midt om natten !